Hvad er rygsøjlegigt?

Ankyloserende spondylitis, også kendt som Bechterews sygdom/Morbus Bechterew eller Rygsøjlegigt, er en inflammatorisk sygdom, der primært påvirker leddene i rygsøjlen og senetilhæftninger ved lænden.

Rygsøjlegigt debuterer normalt i en ung alder. Processen er snigende og sygdommen udvikler sig gradvist. De første symptomer på rygsøjlegigt kommer og går, nogle gange i måneder eller år.

Mennesker med rygsøjlegigt har i gennem en periode der kan vare i flere år, tilbagevendende smerter og stivhed i lænden eventuelt smerter i ballerne.

Der kan i denne sammenhæng også forekomme udstrålende smerter til ben og lyske.

Brystkassen kan føles stiv og der kan være flere steder på kroppen der føles ømme- især hvor senerne hæfter til knoglerne.

 

 

Hvor almindeligt er rygsøjlegigt?

Det er let at tro, at rygsøjlegigt er en sjælden sygdom, men faktum er, at det er mere almindeligt, end du tror.

I Danmark har omkring 50.000 danskere rygsøjlegigt, men da nogle SpA (forkortelse for spondylartropati som er gigtsygdomme hvis fællestræk er betændelse i led i ryggen) –sygdomme er svære at diagnosticere kan det reelle tal være betydeligt højere. Omkring 10.000 har Morbus Bechterew.

To ud af tre der bliver diagnosticeret med rygsøjlegigt er mænd. Debutalderen er noget senere hos kvinder end hos mænd.

Rygsøjlegigt kan ikke helbredes, men med den rette hjælp, kan sygdommen bremses og symptomer lindres. Fysisk aktivitet og bevægelse er vigtig for at sygdommen ikke skal forværres.

Du kan besøge nedenstående patientforeningers hjemmesider hvis du vil have mere information om rygsøjlegigt. Læs mere her:

Hvad er årsagen til rygsøjlegigt?

Det er ikke helt kendt, hvorfor man får rygsøjlegigt, men man ved at arvelighed spiller en rolle.

Af en eller anden grund opstår betændelse i visse væv, såsom sener og led, med lokal akkumulering af hvide blodlegemer, som er en del af kroppens immunsystem. Den inflammatoriske proces/ betændelsesprocessen fører til træthed med stivhed og smerter i de angrebne led.

Almindelige symptomer på rygsøjlegigt

Hvis du oplever nogen af disse symptomer, kan det være tegn på rygsøjlegigt:

  • Sløve smerter i lænden, der kommer og går.
  • Tilbagevendende smerter og stivhed i lænd, ryg og nakke. Smerten kan også spredes ned til højre eller venstre lyske og ben.
  • Smerten er ofte værre om natten og påvirker natte søvnen.
  • Stivhed, især om morgenen.
  • Smerten og stivheden kan lindres ved fysisk aktivitet.
  • Øget træthed (på grund af dårlig søvn og /eller den igangværende inflammation i kroppen.)


Andre symptomer på rygsøjlegigt kan være:

  • Øjne, der gør ondt eller er røde. Synet kan føles tåget.
  • Smerter og hævelse i andre led, såsom fingre og tæer. Du kan også opleve smerter i hælen eller hælene.
  • Brystsmerter eller tryk i brystet.

Hvordan ved jeg, om jeg har rygsøjlegigt?

Der er en række undersøgelser, der kan gøres for at diagnosticere rygsøjlegigt.

Undersøgelse og blodprøver på rygsøjlegigt

Hvis du har mistanke om, at du lider af rygsøjlegigt er det vigtigt at besøge din læge og fortælle om dine symptomer og erfaringer.

Der er ikke en enkelt test, som kan påvise, om du har sygdommen. Lægen vil lave en samlet vurdering af undersøgelser, testresultater fra blodprøver og se på dine røntgenbilleder. Via blodprøven kan lægen se, om der er en inflammation i kroppen. Du vil formodentligt også blive bedt om at lave en urintest.

Med hjælp fra røntgenundersøgelser, kan lægen opdage ændringer i de sener, der er vedhæftet til benet og ændringer i ryghvirvler.

Nogle gange kan det ske, at der også skal foretages en MRI (magnetisk resonans) undersøgelse, dette er en mere følsom undersøgelsesmetode som kan hjælpe til diagnosticering.

Fysisk aktivitet og bevægelse ved rygsøjlegigt er meget vigtigt

Uddannelse om din sygdom er grundlaget for al behandling. Smerten og stivhed påvirkes positivt af bevægelse. Udover din daglige motion er fælles fysisk terapi af forskellig art godt for dig. Pool/vand træning er en god mulighed, da det ikke er stressende på leddene og kan hjælpe til at holde sygdommen i skak.

Det er vigtigt at fortsætte med dit træningsprogram selv i de perioder, hvor du ikke har problemer med dine led eller andre symptomer. Det kan hjælpe med at forhindre, at sygdommen forværres.

Behandling i tide vil bedre effekten.

For at modvirke smerter, stivhed og opretholde mobiliteten for leddene kan du blive behandlet med lægemidler, der reducerer betændelsen i leddene.

Medicinsk behandling til rygsøjlegigt

Smertestillende medicin som paracetamol kan være tilstrækkeligt til mildere symptomer. Hvis smerten forværres, eller hvis smerten er forårsaget af skader på leddene, kræver det normalt stærkere smertelindring. Det kan f.eks. være morfinlignende lægemidler.

  • Anti-inflammatoriske midler eller NSAID synes at lindre smerte og reducere inflammationen i leddene. Dette kan være tilstrækkeligt, når symptomerne anses for at være milde
  • Sygdomsmodificerende lægemidler (DMARDs) kan have en virkning på led inflammationen på andre steder end rygsøjlen, men har ingen eller ringe virkning på inflammation i ryggen. Det kan tage tid, før behandlingen opnår fuld kapacitet, så det er vigtigt at fortsætte med at tage medicinen, medmindre din læge har anbefalet andet.
  • Steroid har en stærk anti-inflammatorisk virkning. Det anvendes som en kortvarig behandling af sygdommen i de mere akutte fase. De kan gives enten som piller eller injektioner. Disse kan gives alene eller i kombination med de øvrige lægemidler.
  • Biologiske lægemidler består af molekyler, der ligner dem, der findes i kroppen. Biologiske lægemidler er kendt som TNF eller IL-17A inhibitorer. Man får dem gennem en infusion direkte i blodet (behandlingen varetages på hospitalet) eller en sprøjte der injiceres lige under huden (Dette kan du selv gøre i dit eget hjem).


Er du i tvivl, om du kunne have rygsøjlegigt eller har du haft smerter i ryggen i mere end 3 mdr. opfordrer vi dig til at søge egen læge for udredning af dine smerter.

 

 

Tag testen: ”Har jeg måske rygsøjlegigt?”

Testen kan være et hjælpemiddel til dialog med din læge.

 

DK1905687422 

 

Uppdaterad: 07-09-2017