Hvad er ikke-radiografisk rygsøjlegigt/ non-radiografisk aksial SpA?

Spondylartritis eller SpA er en række sygdomme, som er kendetegnet ved inflammation i ryggen og i de perifere led.

Der kan også være risiko for regnbuehindebetændelse/uveitis, tarmbetændelse/Morbus Crohn og psoriasis.

SpA sygdommene inddeles i Aksial SpA/Rygsøjlegigt og Perifer SpA, f.eks psoriasisgigt

De aksiale SpA-sygdomme inddeles igen i non-radiografisk aksial SpA, også kaldet uspecifik aksial SpA, og radiografisk aksial SpA. Begge er inflammatoriske sygdomme, der primært påvirker leddene i rygsøjlen og senetilhæftninger ved lænd og bækken.

Det, der adskiller non-radiografisk aksial SpA fra radiografisk aksial SpA er, at der endnu ikke er forandringer i knoglerne; det vil sige, at de ikke kan ses ved f.eks MR-skanning eller røntgen.

 

 

Symptomerne er i mange tilfælde de samme for de to sygdomme, ca 12 % af de mennesker der har en non-radiografisk aksial SpA udvikler over en toårig periode tegn som er forenelige med radiografisk aksial SpA1.

  1. Rygsøjlegigt – en håndbog for dig der har rygsøjlegigt, og dine pårørende. Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew. 2020

 

Rygsøjlegigt debuterer normalt i en ung alder. Processen er snigende og sygdommen udvikler sig gradvist. De første symptomer på rygsøjlegigt kommer og går, nogle gange gennem måneder eller år.

Mennesker med rygsøjlegigt har i denne periodetilbagevendende smerter og stivhed i lænden, og eventuelt smerter i ballerne.

Der kan i denne sammenhæng også forekomme udstrålende smerter til ben og lyske.

Brystkassen kan føles stiv, og der kan være flere steder på kroppen der føles ømme - især hvor senerne hæfter til knoglerne.

 

Hvor almindeligt er rygsøjlegigt?

Det er let at tro, at rygsøjlegigt er en sjælden sygdom, men det er mere almindeligt, end man måske skulle tro.

I Danmark har omkring 50.000 danskere rygsøjlegigt, men da nogle SpA–sygdomme (forkortelse for spondylartropati, som er gigtsygdomme, hvis fællestræk er betændelse i led i ryggen) er svære at diagnosticere, kan det reelle tal være betydeligt højere. Omkring 10.000 har radiografisk rygsøjlegigt (Morbus Bechterew).

To ud af tre, der bliver diagnosticeret med radiografisk rygsøjlegigt, er mænd. Debutalderen er noget senere hos kvinder end hos mænd. For non-radiografisk rygsøjlegigt er der lidt flere kvinder – ca. 50/50. Man ved endnu ikke, hvorfor der er denne forskel.

Rygsøjlegigt kan ikke helbredes, men med den rette hjælp, kan sygdommen bremses og symptomer lindres. Fysisk aktivitet og bevægelse er vigtig for at sygdommen ikke skal forværres.

Du kan besøge nedenstående patientforeningers hjemmesider hvis du vil have mere information om rygsøjlegigt. Læs mere her:

 

Hvad er årsagen til rygsøjlegigt?

Det er ikke helt kendt, hvorfor man får rygsøjlegigt, men man ved, at arvelighed spiller en rolle.

Af en eller anden grund opstår betændelse i visse væv, såsom sener og led, med lokal ophobning af hvide blodlegemer, som er en del af kroppens immunsystem. Den inflammatoriske proces/betændelsesprocessen fører til træthed, med stivhed og smerter i de angrebne led- og bindevævsområder.

 

Almindelige symptomer på rygsøjlegigt

Hvis du oplever nogen af disse symptomer, kan det være tegn på rygsøjlegigt:

  • Sløve smerter i lænden, der kommer og går.
  • Tilbagevendende smerter og stivhed i lænd, ryg og nakke. Smerten kan også spredes ned til højre eller venstre lyske og ben.
  • Smerten er ofte værre om natten og påvirker nattesøvnen.
  • Stivhed, især om morgenen.
  • Smerten og stivheden kan lindres ved fysisk aktivitet.
  • Øget træthed (på grund af dårlig søvn og/eller den igangværende inflammation i kroppen).


Andre symptomer på rygsøjlegigt kan være:

  • Øjne, der gør ondt eller er røde. Synet kan føles tåget.
  • Smerter og hævelse i andre led, såsom fingre og tæer. Du kan også opleve smerter i en eller begge hæle.
  • Brystsmerter eller tryk i brystet.

 

Hvordan ved jeg, om jeg har rygsøjlegigt?

Der er en række undersøgelser, der kan laves for at diagnosticere rygsøjlegigt.

 

Undersøgelse og blodprøver på rygsøjlegigt

Hvis du har mistanke om, at du lider af rygsøjlegigt, er det vigtigt at besøge din læge og fortælle om dine symptomer og erfaringer.

Der er ikke en enkelt test, som kan påvise, om du har sygdommen. Lægen vil lave en samlet vurdering af undersøgelser, testresultater fra blodprøver og dine røntgenbilleder eller MRI (magnetisk resonans) undersøgelse, MRI er en mere følsom undersøgelsesmetode som kan hjælpe til diagnosticering.

 Via blodprøven kan lægen se, om der er en inflammation i kroppen. Du vil formodentligt også blive bedt om at lave en urintest.

Med hjælp fra MRI eller røntgenundersøgelsen, kan lægen opdage ændringer i de sener, der er vedhæftet til benet og ændringer i ryghvirvler.

 

Fysisk aktivitet og bevægelse ved rygsøjlegigt er meget vigtigt

Uddannelse om din sygdom er grundlaget for al behandling. Smerten og stivhed forbedres af bevægelse. Ud over din daglige motion er fysisk terapi af forskellig art godt for dig. Pool/vandtræning er en god mulighed, da det ikke belaster leddene og kan hjælpe til at holde sygdommen i skak.

Det er vigtigt at fortsætte med dit træningsprogram, selv i de perioder, hvor du ikke har problemer med dine led eller andre symptomer. Det kan hjælpe med at forhindre, at sygdommen forværres.

Behandling i tide vil bedre effekten.

For at modvirke smerter og stivhed, og opretholde mobiliteten for leddene, kan du blive behandlet med lægemidler, der reducerer betændelsen i leddene og bindevævet.

 

Medicinsk behandling til rygsøjlegigt

Smertestillende medicin som paracetamol kan være tilstrækkeligt til mildere symptomer. Hvis smerten forværres, eller hvis smerten er forårsaget af skader på leddene, kræver det normalt stærkere smertelindring. Det kan f.eks. være morfinlignende lægemidler.

  • Anti-inflammatoriske midler eller NSAID synes at lindre smerte og reducere inflammationen i leddene. Dette kan være tilstrækkeligt, når symptomerne anses for at være milde.
  • Sygdomsmodificerende lægemidler (”gigtmedicin”, DMARDs) kan have en virkning på led inflammationen på andre steder end rygsøjlen (f.eks. i hæle eller fingre/tæer), men har ingen eller ringe virkning på inflammation i ryggen. Det kan tage tid, før behandlingen opnår fuld kapacitet, så det er vigtigt at fortsætte med at tage medicinen, medmindre din læge har anbefalet andet.
  • Steroid har en stærk anti-inflammatorisk virkning. Det anvendes som en kortvarig behandling af sygdommen i de mere akutte fase. Det kan gives enten som piller eller indsprøjtninger, og kan gives alene eller i kombination med de øvrige lægemidler.
  • Biologiske lægemidler består af molekyler, der ligner dem, der findes i kroppen. Biologiske lægemidler er kendt som TNF-alfa eller IL-17A hæmmere. Man får dem gennem enten et drop (infusion direkte i blodet, hvor behandlingen varetages på hospitalet) eller en sprøjte der injiceres lige under huden (dette kan du selv gøre i dit eget hjem).


Er du i tvivl, om du kunne have rygsøjlegigt eller har du haft smerter i ryggen i mere end 3 mdr. opfordrer vi dig til at søge egen læge for udredning af dine smerter.

Uppdaterad: 12-05-2020